SLOTTE

Trentino-området har adskillige slotte, og det gælder også for Valsugana. Lad dig fortrylle under din ferie af den forgangne atmosfære ved et besøg på slottene rundt om i vores område.

Castel Pergine

Slottet, som i dag kan besøges, går tilbage til 1200. Det har tilhørt hertugerne af Østrig og derefter fyrstbiskoppen af Trento Bernardo Clesio. I det 20. århundrede er slottet blevet solgt til et tysk selskab, som har lavet det om til hotel og restaurant. På første sal kan man se fængslet, pejseværelset, tronsalen og Sant’Andrea-kapellet. På anden sal og i haven er der jævnligt udstillinger. For de som er vilde med outdoor ferier, er Giro del Castel di Pergine Valsugana en god ide til vandreture med familien.

Castel Ivano

Dette slot er privatejet og kan kun ses på bestilling. Det befinder sig i en storslået position i det østlige Valsugana dominerende over landsbyen Ivano Fracena. En middelaldermur omringer boligen, og den benediktinske buegang er fra renæssancen. I den ydre gård har et akacietræ overlevet siden 1500-tallet..

Castel Telvana

Borgen befinder sig oven over landsbyen Borgo Valsugana, og man kommer derop gennem landsbyens centrum via den såkaldte slotssti. Den arkitektoniske kerne stammer fra det 13. århundrede. Den nedbrændte i 1665 og blev derefter genopbygget og lavet om til en baronbolig.